tirsdag den 6. august 2013

Mens man leder efter det, der ikke kan købes for penge, shopper man

New York er en fed by uanset hvor mange gange, man havner her. Selvom vi faktisk næsten havde fået overtalt hinanden til at det var umuligt at finde hotel, så vi var nødt til at bo på Waldorf Astoria (de havde faktisk et billigere værelse end på Trump Palace), så var det alligevel nok ok for økonomien, at vi atter havnede i SOHO, ca. 154 m fra Hilton Garden Inn, hvor vi boede for ca. fire uger siden.
Jeg ville så gerne begynde at tænke på arbejde. Har bestilt bøger til mit kursus for oceaner af tid siden, endda downloadet artikler, der først skal være læst til engang i september. Årsplanen har ikke skrevet sig selv, og jeg får ikke slæbt alle de bøger og lækre materialer hjem som jeg troede, jeg skulle ... Jeg har besøgt steder, hvor jeg - under påskud af at lede efter undervisningsmaterialer - er gået derfra med noget helt andet og endda også noget sjovere.
Faktisk har mine talrige boghandelbesøg også resulteret i fund af sjove bøger og underlige tegneserier, jeg ikke kendte eksistensen af, fx "Dexter"-tegneserien! Uundværlig, når man nu efter to besøg hos Magnolia Bakery ikke så den berygtede "Dexter"-cupcake ... Man kan til gengæld se på skraldespandenes bugnende emabllage indhold, i den nærliggende park, at alle, der besøger Magnolia Bakery går ca. 50 m, planter sig på den første og bedste bænk, hvorefter de presser deres kager i gabet, smider æsken ud og skynder sig over i Marc Jacobs-butikken ... Eller bare videre rundt, alt efter hvor fedtede fingre de har.
Børnene fik besøgt den meget store legetøjsbutik FAO Schwartz ... Så det er der sat mentalt flueben ved.



Det er utroligt svært at fotografere sig selv ved siden af en meget stor gul "Minion". Det går til gengæld bedre i Central Park.


Tror i øvrigt, at den hud-urenhed jeg har i panden er permanent ... Og fadølsforårsaget ... Det er desuden også en fordel, at børnene allerede har været oppe i Empire State building, så man kan nøjes med at gå i kælderen og besøge Heartland Brewery ...


Som en lille bonus kan jeg notere, at vi sammenlagt har gået 47 km i New York ... Og nu har et metro-kort, fordi vi skal til Brooklyn og se ... et bryggeri ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar