Næsten hjemme ... dvs. besøg i Conshohocken

Når man har kendt nogen i over 20 år behøver man ikke samle op på, hvad der lige er sket siden sidst. Man samler bare op ... drikker vin og ... shopper ... som om der ikke er gået to år siden sidst - og som om børnene ikke pludselig er vokset sig ustyrligt store.

Calle føler sig hjemme. Her er drengelegetøj, plads. Og to katte til Maya. Vi varmer op til BBQ og laver mad.

Det lykkedes os efter svært mange forsøg at få bestilt hotel til de sidste dage i New York ... Hov, vi havnede i Tribeca/SOHO-området igen.

Taskerne er pakket, bilen skal afleveres i morgen og der er stadig plads til et par småting.

Vi har lært lidt nyt på denne tur - (som langtfra er slut):

*Canada er ok, men dyrere end USA - og man føler sig bare mere hjemme i USA.

*Man skal sørge for at tage til USA hvert andet år, så passer det med, at Jacob trænger til nyt fodtøj/tøj, mm.

*Man skal huske at lære Calle lidt om penge - og hvordan man får sine lommepenge til at række.

*Maya skal lære, at ikke alle bamser er lige søde.

*Calle skal lære, at al mad ikke skal købes på McDonalds. 

*Der kan altid presses mere ned i en blød Samsonite-kuffert.

*Man bliver aldrig klog på Jacobs forhold til fotografiapperater.

*Man bliver aldrig træt af fadøl og restauranter med båse. 

*Man kan altid  finde noget man mangler i et Outlet.

Man skal nok være der for at kunne se det, men Niagara Falls er besøget værd. Alt det vand aktiverer bare ens blære Big time.

Bemærk den henslængte hånd. Det er ikke vores - ej heller nogen, vi kender.

Mens man venter på at krydse grænsen mellem USA og Canada kan man så vælge at kikke mere på vandfald ...