torsdag den 8. august 2013

En overskyet dag i New York...

Det er så i dag, vores sidste dag. Dagen hvor alt går op i at bevæge sig fra et sted til et andet uden at slæbe alt for meget på bagagen. Det er faktisk dagen hvor jeg burde være hjemme, på arbejde/ internat med mine kolleger. Istedet bruger jeg tiden i en taxi/lufthavn/flyver. Jeg fik set det jeg ville... Niagara Falls. Fik gået på Brooklyn Bridge og kom op i Rockefeller Center. (Efter at have trawlet gennem 5 sæsoner af " 30 Rock" på netflix , var det jo et must. ) Jeg fik spist på " Bubba Gump" , denne gang ganske vist, frokost med Maya, ligesom "Top of the Rock" også var en del af vores pigetur igår. 12 km rask trav gennem byen, i butikker som fx Macys og andre etagerige giganter, hvor Jacob nødigt sætter sine ben og hvor Calle ville klynke fortvivlet hvis han skulle vente udenfor.( Drengene gik en tur i området og købte LEGO.) Med Mayas hurtigt voksende shoppegen, er det selv for mig, svært at følge med. Hun kan efterhånden spotte et "60% reduction" skilt før jeg kan nå at spotte en skoafdeling. Jeg er en kende stolt. Den eneste ting der bekymrer mig er at hendes fødder er vokset i samme tempo og pludselig passer vi sko...altså de sko jeg har som er 36. Hun spørger nu, når jeg kikker på fodtøj : " Er det til os, mor?" . Jeg ved ikke helt om jeg er klar til at dele , det hele...og da slet ikke de højhælede...no Way!. Hun er forlængst begyndt at spekulere i , hvordan hun skal ytre sig for at opnå mest muligt tøj. For legetøj og bamser er ikke noget jeg gider betale.( Hendes sidste lommepenge blev brændt af i Disney butikken) Vi mødtes med Calle og Jacob til det der skulle have været en fælles oplevelse "The Earth Room". En lejlighed i SoHo fyldt med jord. Børnene var nok pænt ligeglade, men det var lige tilpas underligt nok til os. Det underlige er så at vi ikke havde tjekket hjemmesiden, der er nemlig lukket til september. Her er der også ved at blive lukket, for feriekufferterne, der bugner af mærkelige fund, bamser og legetøj. Vi pakker sammen , drikker en sidste sjat starbucks får tiden til at gå.

Her er Maya og jeg på toppen af en skyskraber.
Udsigten fra Rockefeller Center , en overskyet dag..men en dag uden køer for at komme op til 67 etage i elevator med glasloft.
Endnu en tur til New York uden at vi kom i nærkontakt med " fritidsgudinden" ...



tirsdag den 6. august 2013

Foto-update | Pennsylvania - New York


Kirkegården i Silent Hill aka Centralia, Pennsylvania


Atomkraftværk, Pennsylvania


Maya og Calle venter udenfor butik, Pennsylvania


Automat, Pennsylvania


Havets Angelina Jolie, supermarked i Pennsylvania


Calle efter en sen BBQ-aften hos Ceri i Conshohocken


New York Sub


Maya med briller på t-shirten og i ansigtet, Sheraton Tribeca


Calle med papkasse, Sheraton Tribeca


Baby-Hulk, New York


New Yorks skyline set fra Brooklyn


Calle bader, Brooklyn


Brooklyn Bridge og skyline


Arbejdere på Brooklyn Bridge


Skyskrabere, New York


Calle aer forsigtigt bil "lakeret" med vingummibamser i gullige nuancer, New York















Mens man leder efter det, der ikke kan købes for penge, shopper man

New York er en fed by uanset hvor mange gange, man havner her. Selvom vi faktisk næsten havde fået overtalt hinanden til at det var umuligt at finde hotel, så vi var nødt til at bo på Waldorf Astoria (de havde faktisk et billigere værelse end på Trump Palace), så var det alligevel nok ok for økonomien, at vi atter havnede i SOHO, ca. 154 m fra Hilton Garden Inn, hvor vi boede for ca. fire uger siden.
Jeg ville så gerne begynde at tænke på arbejde. Har bestilt bøger til mit kursus for oceaner af tid siden, endda downloadet artikler, der først skal være læst til engang i september. Årsplanen har ikke skrevet sig selv, og jeg får ikke slæbt alle de bøger og lækre materialer hjem som jeg troede, jeg skulle ... Jeg har besøgt steder, hvor jeg - under påskud af at lede efter undervisningsmaterialer - er gået derfra med noget helt andet og endda også noget sjovere.
Faktisk har mine talrige boghandelbesøg også resulteret i fund af sjove bøger og underlige tegneserier, jeg ikke kendte eksistensen af, fx "Dexter"-tegneserien! Uundværlig, når man nu efter to besøg hos Magnolia Bakery ikke så den berygtede "Dexter"-cupcake ... Man kan til gengæld se på skraldespandenes bugnende emabllage indhold, i den nærliggende park, at alle, der besøger Magnolia Bakery går ca. 50 m, planter sig på den første og bedste bænk, hvorefter de presser deres kager i gabet, smider æsken ud og skynder sig over i Marc Jacobs-butikken ... Eller bare videre rundt, alt efter hvor fedtede fingre de har.
Børnene fik besøgt den meget store legetøjsbutik FAO Schwartz ... Så det er der sat mentalt flueben ved.



Det er utroligt svært at fotografere sig selv ved siden af en meget stor gul "Minion". Det går til gengæld bedre i Central Park.


Tror i øvrigt, at den hud-urenhed jeg har i panden er permanent ... Og fadølsforårsaget ... Det er desuden også en fordel, at børnene allerede har været oppe i Empire State building, så man kan nøjes med at gå i kælderen og besøge Heartland Brewery ...


Som en lille bonus kan jeg notere, at vi sammenlagt har gået 47 km i New York ... Og nu har et metro-kort, fordi vi skal til Brooklyn og se ... et bryggeri ...

søndag den 4. august 2013

Danny O'Day ...


Danny ser af og til TV, men er allermest benovet over de glitrende blades lækre tøjmodeller.


Danny drikker sjove øller og fotograferer, det han synes er flot. Det bliver til rigtig mange billeder. Han er vild med det meste.


Så læser Danny videre om kjoler og toppe.


Under køreturerne sidder Danny ofte på Calles hoved. De har det så rart sammen. Ler ofte - og skændes sjældent.


Danny tager for sig af det ristede morgenbrød. Så er han klar til en ny dag.


Danny på forsædet - og i sækken.

lørdag den 3. august 2013

Næsten hjemme ... dvs. besøg i Conshohocken

Når man har kendt nogen i over 20 år behøver man ikke samle op på, hvad der lige er sket siden sidst. Man samler bare op ... drikker vin og ... shopper ... som om der ikke er gået to år siden sidst - og som om børnene ikke pludselig er vokset sig ustyrligt store.
Calle føler sig hjemme. Her er drengelegetøj, plads. Og to katte til Maya. Vi varmer op til BBQ og laver mad.
Det lykkedes os efter svært mange forsøg at få bestilt hotel til de sidste dage i New York ... Hov, vi havnede i Tribeca/SOHO-området igen.
Taskerne er pakket, bilen skal afleveres i morgen og der er stadig plads til et par småting.
Vi har lært lidt nyt på denne tur - (som langtfra er slut):

*Canada er ok, men dyrere end USA - og man føler sig bare mere hjemme i USA.

*Man skal sørge for at tage til USA hvert andet år, så passer det med, at Jacob trænger til nyt fodtøj/tøj, mm.

*Man skal huske at lære Calle lidt om penge - og hvordan man får sine lommepenge til at række.

*Maya skal lære, at ikke alle bamser er lige søde.

*Calle skal lære, at al mad ikke skal købes på McDonalds. 

*Der kan altid presses mere ned i en blød Samsonite-kuffert.

*Man bliver aldrig klog på Jacobs forhold til fotografiapperater.

*Man bliver aldrig træt af fadøl og restauranter med båse. 

*Man kan altid  finde noget man mangler i et Outlet.


Man skal nok være der for at kunne se det, men Niagara Falls er besøget værd. Alt det vand aktiverer bare ens blære Big time.


Bemærk den henslængte hånd. Det er ikke vores - ej heller nogen, vi kender.


Mens man venter på at krydse grænsen mellem USA og Canada kan man så vælge at kikke mere på vandfald ...


fredag den 2. august 2013

I USA igen - og en foto-update

Krydser den måske smukkeste grænseovergang i verden. Broen i Niagara Falls, en af de utallige grænser mellem Canada og USA.
Frau Himmler er sat til Centralia, Pennsylvania. Byen som måske nu er bedre kendt som The Real Silent Hill.
I firserne eksploderede byens undergrund. Gasbrande, der vurderedes at kunne fortsætte i mere end 200 år, fik myndighederne til at gribe ind. Langt størstedelen af de mere end 1500 indbyggere blev (tvangs)forflyttet til de omkringliggende byer. De fleste bygninger er forlængst jævnet med jorden. Nogle få nægtede dog at lade sig forflytte. Der er pt. 9 beboere tilbage i byen.
Vi når ikke der til i dag. Men i morgen.
Ørne over vejene. Hele tiden, to-tre stykker af gangen. To påkørte dådyr i vejkanten. Andre road kills. Når der er tale om hulepindsvin bliver der råbt "MIKADO!!!" i bilen.
Lytter til Rodriguez. Får gåsehud omkring højre knæ fire gange. Børnene er faldet i søvn i akavede stillinger på bagsædet. De ligner engle.
Jeg ved knap nok, hvor vi er. Der er nu langt mellem småbyerne med de sære navne.
Canada var glimrende, men USA er ikonisk.


CN Tower


More than CN Tower


Calle foran vægmaleri ved bryggeri


Maya lytter til helium-stemmer på The Grand Hotel Toronto


Udsigten fra hotelvinduet i Toronto 


Endnu en "Voodoo-Niels".
Sorry, Bro-mand, men det er ikke noget, jeg ligefrem pådutter Calle.
Han vil bare gerne have sådanne dukker, når vi er i USA. Fimset og sadistisk på en og samme tid.
Og han insisterer på navnet, "Voodoo-Niels". Der er ikke noget at gøre.
Vi splejsede forresten til de ekstra nåle.


XXX - Tokyo Grill - SPA - Open - Toronto - XXX


En lastbil fyldt med drikkevand bakkede ind i en elmast for næsen af os.
Som i slow-mo væltede pælen mod venstre og blev pludselig stoppet af en højere bygning, så vi slap for at blive svitset.
For Calle var det næsten ligeså stort som dengang, vi så en bil få smadret bagenden af en sporvogn i Milano.


Niagara Falls

I morgen - om alt går vel - Silent Hill. Og Ceri.

onsdag den 31. juli 2013

Toronto Walk ... Find din indre Henning


13 kilometers slentren gennem Torontos gader udløser ølsmagning på to lokale bryggerier.

Det var umiddelbart efter, vi havde betragtet køen til at komme op i CN Tower. Den var omtrent lige så lang som tårnet er højt.
Jacobs indre beboer, Henning, konstaterede med sin svært hæse stemme, at der skulle han ikke op! Jeg ville gerne ... Og det kunne jeg nemlig sagtens stå og sige, fordi jeg vidste jo godt, at ingen ville med med mig, og at det var en dødssejler at stå i kø i to timer og vente på, at mor skulle meget højt op i luften i en glaselevator for at kikke ned gennem et glasgulv.
Hvis der boede en mand, der hed Henning i mit hoved, ville han også være en grim krysteragtig en. Jacobs Henning er vel nærmest en småvrissen ældre herre, som sjovt nok har fået sit helt eget kamera ... Som om Familien Elektronik ikke havde nok i forvejen. Henning og/eller Jacob bryder sig nemlig ikke om at stå med et stort kamera fremme, hver gang han skal fotografere, og han/de mener, at de får taget en del flere billeder med det nye.
Jeg mener, at det generelt er svært at fotografere, når man har glemt sit kilotunge kamera i en bil som er afleveret til valet-parkering, (så man dermed ikke er klar over, hvor den befinder sig, men nu har en seddel med et nummer på, der beviser man er billejer).



Nu er problemet så, at der i mit hoved åbenbart, ifølge Maya, bor en mand, der hedder Flemming!?
Han taler også med en hæs stemme, og jeg ved, han er meget tykkere end mig, for vi kan ikke rigtig være i mit tøj på samme tid ... Det kan nemlig ikke have noget med fadøls/ost-på-alt indtaget at gøre. Maya har skrevet en bestseller, dvs. det er den bog på turen, der har været læst/hørt flest gange. Det er nemlig en lydbog lavet på Book Creator om en, der har en isbod. Svært lige ellers at opsummere, hvad den dybere og egentlige handling er, og hvorfor vi pludselig alle taler med hæse stemmer i offentligt rum, og især når der optræder ting i nærheden, man ikke bryder sig om. Og ja, vi har det alle godt! 
Vi har haft glæde af en mail med anbefalinger fra en herboende dansker, og har nærmest gået hendes rute, og heldigvis er byen stor, men gåvenlig. Hvis man ikke har gået nok har hotellets fitness center og poolen nærmest åbent nærmest i døgndrift.