Det er søndag. Dagen, hvor der køres NASCAR Sprint Cup på New Hampshire Motor Speedway i udkanten af Loudon, cirka 50 kilometer fra Wolfboro.
Det første jeg tjekker er vejrudsigten: 32-33 grader loves der i Loudon. Lige i overkanten af, hvad der kan kaldes en herlig sommertemperatur.
Calle og jeg lukker os inde i vores airconditionerede bil og triller afsted.
Der er festivalstemning, da vi entrerer det enorme parkeringsområde. Der grilles og bælles øller fra gigantiske køletasker. Mange har opholdt sig på stedet siden onsdag, da de første løb i de lavere klasser så småt startede.
På fotoet ovenfor grilles Kyle Busch's hoved i øvrigt. Kyle er fra Las Vegas - og åbenbart ikke så fandens populær i New England. Her hepper man på sine egne.
Calle i gang med at samle et lille felt af NASCAR-legetøjsbiler. Han vil gerne have hele feltet, dvs. 43 biler ... 43 x 8$ = 344$ ... Glem det, Calle. Det bliver nu alligevel til en del.
Første uheld. Lidt det man har ventet på.
Center AA - Række 38 - Sæde 12.
Feltet gennem Laconia-kurven.
Sprinklere til afkøling af overophedede kroppe.
Juan Pablo Montoya i pit.
Må indrømme, at han klart er min favorit. Det ser ret fornuftigt ud for ham, da der er kørt godt 200 af de 301 omgange. På et tidspunkt er han helt oppe på 2. pladsen, da løbet endnu engang frigives.
Tilsidst er han ved at løbe tør for benzin, og må i pit 10 omgange før løbet slutter. Han ender på en lidt sørgelig 24. plads.
Med få omgange igen overhales Tony Stewart (14) af den senere vinder, Brian Vickers (55).
Lange køer og ventetider på hjemturen.
Alligevel havde den talende rødbede det rart i bilens kulde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar