fredag den 12. juli 2013

Det kan ikke gå helt galt


Vi får omsider udleveret billetterne til NASCAR-løbet. Satte Char og Maya af ved et Tanger Outlet i Tilton, og kørte atter mod New Hampshire Motor Speedway. Ingen parkeringspladser overhovedet. Pis. En strisserkvinde forbarmer sig hurtigt. 
"Bag kyl bilen ind til siden, så skal jeg nok holde øje med den!"
Denne gang er der ikke computerproblemer.
Får de suveræne pladser, jeg har bestilt for over et halvt år siden. Højt oppe på tribunen og lige ud for mållinjen, 
"Enjoy the race on sunday!" råber hun, min yndlings-strisserkvinde, da jeg takker hende og blinker mod venstre og så mod højre.
"Hun så godt nok gammel ud," erklærer Calle lettere bestyrtet, og hentyder til hendes voldsomt rynkede hud. På sin vis har han ret. Ikke bare på sin vis. Han har ret.
"Fuck det - hun var flink som bare fanden!"
Kommer nok til at bande en del henover weekenden.


Zinfandel-line up i vinduet i Cottage nummer 3 - også kaldet Loudon-hytten. ZIN your face og Twisted er "nyheder" fra det lokale supermarked.


Kunne ikke stå for denne hilsen fra den ældre herre, der smilende pakkede kødet ind i folie og papir i supermarkedet i Meredith.
Selv tak, Barry.


Sirloin Tips på grill smager mere end glimrende - også marineret i sød bourbon-sauce.

Jeg kan mærke, at det sitrer mere og mere i kroppen. Calle ser underligt på mig, da jeg forklarer ham, at han på søndag bliver den ældste i bilen.
"Far bliver en lille dreng på fem et halvt år!" nærmest råber jeg, mens jeg tørrer svedperler af panden med de netop udleverede billetter.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar