Old Saybrook, Connecticut

Så starter vi. Det er nu, vi ikke længere skal bruge vores ben, men føres afsted på fire hjul. Vi kaster gladeligt vores ømme ben til hundene.

På vej ud af NYC. Ud af det airconditionerede mareridt. Ud af NYC i en sort Chevy Impala.

En ukendt blanding af zinfandel-vine fra Lodi på Tarrytown Road i White Plains. Bubo, Poizin, Immortal Zin. En pose Tropical Mojito.

Roadkills. De sædvanlige vaskebjørne, der tilsyneladende ikke formår at begå sig i trafikken. Halerne er smukke, men dyret er fladt. Pindsvin og fugle. En tabt tigerbamse med et forvirret udtryk i øjnene i slæbesporet.

Alt fungerer. At køre en Impala er som at cykle med støttehjul og støttestang. Man lærer sågar at leve med, at den den ind i mellem slår ud med bagenden for ligesom at vise, at den er skabt til noget andet end at overholde de amerikanske fartgrænser.

Vores gps, Frau Himmler, er i topform. Hun fucker op på den gode måde, og vi havner i en by, vi ikke havde regnet med at havne i. Char spotter motellet før alle andre. Econo Lodge Inn & Suites.

Det er der, vi skal overnatte.

En pool. Undervands-fotos. Jeg nærmest slikker på et kamera, der ikke er mit.

Bliver jagtet af af langhalsede gæs gennem græsset til Cuckoo's Nest. Tex. Mex.

En tjener, der tænker før vi gør.

Jeg giver den og alt andet atten stjerner.

Det sådan USA er - og skal være.