mandag den 22. juli 2013

fun Pap-family is in da building! - Jodlehuju ...

Hyggepianisten, hvis cd kan købes i hotellets butik, spiller på den rødmossede måde - eller stemmer klaveret. Jeg ved det ikke helt ... Men der skal være klart til indtoget af fun Pap-family - den mest umusikalske familie i Vermont p.t.
Jacob har fundet Sound of Music-soundtracket på Spotify, og det er da ikke til at lade være med at nynne med på alle de afholdte sange. Dvs., det er det så åbenbart, for jeg er den eneste, der smiler saligt og prøver at ramme Julie Andrews fine toner. Calle piver over forkerte opdateringer på iPadden  og Maya piver over, at hun aldrig bliver bordtennis/air hockey mester. Min gin-tonic er kold, bjergluften i dette Østrig-look allike område er ustyrlig frisk og dette er min fødselsdagsgave ... Altså fra den fødselsdag, hvor alle (børnene) havde glemt at sige tillykke - og verden var ond og ildelugtende. Dette er nu opvejet af, at jeg sidder omgivet af von Trapp-familieportrætter og alskens merchandise fra Østrig og filmen. Folk, der griner med østrigsk accent og tjenere i dirndl hosen. Vi er 132 km fra Canada og krydser grænsen i morgen til nye Roadtrip-sange og mættede efter en forhåbentlig kæmpe middag med von Trapp-brygget øl og von Trapp autentisk mad i von Trappske omgivelser, hvor alt serveres/udføres/forårsages af folk i autentiske østrigske nationaldragter. Lige nu er det eneste, jeg er mæt af, de mængder af Ben & Jerry's-is, der røg indenbords efter besøg på isfabrikken tidligere Idag. (Kan her indskyde, at jeg har investeret i en læbepomade med "chocolate fudge"-smag ...) Det bliver svært nogensinde at spise anden is - (altså svært indtil man ser priserne i Danmark ). 
Her er så idyllisk at vi alle 4 burde bryde ud i flerstemmig jodlen for at få folk til at slippe schnitzlen og nyde fun Pap-familien ... Live from a balcony above you ...





Ingen kommentarer:

Send en kommentar